En befriende enkel og stilren nyhed på det voksende Bag in Box vinmarked
Salget af Bag in Box vine er de seneste år steget markant i Danmark. Bag in Box vine er i dag af høj kvalitet samtidig med, at de er både billigere og holder sig længere end vin på flaske. Desværre har designet på boksene ikke fulgt med den ellers positive udvikling. Dette problem har det lille firma Pape&Bolther fundet løsningen på med deres nye produkt Winebag.
En enkel løsning
Det er de færreste af os der finder det stilfuldt at have en stor, pladskrævende boks med tilhørende stativ stående midt på det veldækkede middagsbord. Pape&Bolther har nu udviklet en befriende enkel og stilren løsning på den manglende æstetik.
Winebag er et produkt udviklet i kunstlæder af høj kvalitet, hvor vinposen let og enkelt iføres efter den oprindelige papkarton er fjernet. Denne enkle løsning er både let håndterbar og giver vinen et lækkert, æstetisk look.
”I udviklingsprocessen erfarede vi hurtigt, at den eneste måde vi kunne skabe en stilfuld og enkel løsning, som er ligeså håndterbar som en vinflaske, var ved at fjerne den ucharmerende papkarton” udtaler Jørgen Bolther, som er den ene halvdel af makkerparret bag Pape&Bolther.
Pape&Bolther har oplevet en stor interesse fra campister og sejlere, som let kunne se fidusen i at slippe for at medbringe tunge, upraktiske flasker og papkartoner på ferien.
Winebag fås i rød, sort eller creme farvet kunstlæder og fås både incl. en praktisk bøjle til ophæng af winebag og uden bøjle.