Forside | Fragt | Kurv | Nyheder | Tilbud | Bestil | Profil | Historie | Vilkår | Nyhedsmail | Links | Hjælp
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 


Når du er kold, vil teen varme dig.
Når du er varm, vil teen afkøle dig.
Når du er nedtrykt, vil teen opmuntre dig.
Når du er ophidset, vil teen berolige dig.

(William Ewart Gladstone - kilde: Te, s. 58)

Navnet BOH
Navnet BOH stammer fra den oprindelige betegnelse for te: Thea Bohea fra Bohea bjerget i Fujian, Kina.
Da teen i det 18. årh. begyndte at blive eksporteret fra Kina til Europa, kaldte man tebusken Thea Bohea L. (L. fra den svenske botaniker Carl Von Linné og så kaldet Linneaus, 18. årh.).
Oprindelig producerede kineserne kun grøn te, men da det tog måneder at fragte teen fra Kina til Europa, opfandt kineserne en behandlingsmetode af teen som kunne bevare dens smag uden at blive skadet under sejlladsen – nemlig at tørre tebladene.
 

Iste
Te
Tebreve
Tehætte
Tekander

BOHs historie
BOH har dyrket eksklusiv te i det malaysiske Cameron Highlands siden 1929. Sungei Palas plantagen - én af de tehaver, hvor BOH Plantations dyrker, høster og pakker deres eksklusive Garden teer - blev grundlagt i 1934 af to kvalitetsbevidste danskere - hr. Anker og hr. Hindhede.

BOH Plantations købte i 1955 Sungei Palas plantagen af danskerne, men driver den fortsat med samme sans for produktion af høj kvalitet og med størst mulig hensyn til miljøet. Bungalowen, som danskerne byggede, ligger der stadig, højt placeret med en spektakulær udsigt over hele plantagen som et vidnesbyrd på den ypperste kvalitet af te.

BOH er i dag den førende producent af kvalitets-te i Malaysia.

Om BOH te

Højlandet i Cameron har de optimale forhold til dyrkning af te - næringsrig jord og rigelige mængder sol og nedbør. Det kolde klima, den lettere syreholdige jord, fremragende teplanter og generationer af ekspertise har gjort BOH i stand til at producere de eksklusive plantage teer.

Tedyrkningen sker i fire tehaver. Tre i Cameron Highlands: Boh, Sungei Palas og Fairlie og én i lowlands, tehaven Selangor. Teplanterne dækker et areal på 1.200 hektar beliggende 2500 m.o.h. Med en produktionskapacitet på 3.000 kg/hektar, bliver det på årsbasis til 4.000 ton te, eller 5,5 mio. kopper te pr. dag!

Tehaverne, hvor den ypperste te - "Garden Teas" - gror og dyrkes uden hjælp fra maskiner. Tebladene håndplukkes og teen produceres på god, gammel, traditionel maner. Teen håndsorteres for urenheder, inden den pakkes i detail-pakninger. Alt sammen bidrager til de rene sorte BOH teers dejlige aroma.

BOH Plantations er én af verdens få vertikalt integrerede tedyrkere, med afdelinger, der tager sig af alt fra opdyrkning af tehaverne og forarbejdning af tebladene til pakning og markedsføring af det eksklusive temærke.

BOH laver også aromaforseglede tebreve af høj kvalitet. Aromaforseglingen bevarer teens friske smag og aroma, lige indtil brevet åbnes. Teen er pakket i smukt dekorerede dåser, æsker og foliebreve, udsmykket med farvestrålende tegninger af bl.a. den malaysiske flora og fauna. De er oplagte til gavebrug.
Læs meget mere om te på på www.bohea.dk

Rigtig god te oplevelse.

 

 

 

 



percille.dk - havlundsvej 25 - 8250 egå - telefon 2297 1389 - mail: percille @ percille.dk cvr - 3259 1329